Sænk familiens mobilregning

spar-penge-paa-mobilregning

Mange familier har for store mobilabonnementer, hvilket som regel også betyder at deres mobilregning er ekstra høj. Har du mod på, at bruge 5-10 min, på at undersøge din families mobilabonnementer så læs med her, hvor jeg vil hjælpe dig, med at finde et billigere mobilabonnement til din familie.

Det første skridt på vej til et billigere mobilabonnement er, at fastlægge din families behov. Du skal med andre ord, finde et stykke papir frem og skrive ned, hvad hvert familiemedlems reelle forbrug er, hvem deres nuværende teleudbyder er og, hvad du giver pr. abonnement.

F.eks.
Kim = 756 sms, 0 mms, 2 timers tale, 1,785GB data – Telmore – 149 kr i måneden.
Mia = 142 sms, 0 mms, 7 timers taler, 276Mb data – TDC – 129 kr i måneden.

På den måde kan du nemt overskue, hvor stort et abonnement, hvert familie medlem har brug for.

Hvordan finder jeg disse informationer?

Antal SMS/MMS beskeder 
På de fleste telefoner findes der en funktion inde i indstillingerne, der kan fortælle dig, hvor mange sms/mms du har sendt og modtaget. Det er dog ikke alle telefoner, der har denne funktion (f.eks. Iphone), så i dette tilfælde kan du logge ind på din nuværende teleoperatørs hjemmeside, og se dit forbrug. (Eksempel: Har du dit nuværende abonnement ved Telia, så går du ind på www.telia.dk og logger ind med dine kundeoplysninger.) Du kan dog komme ud for, at der ikke står noget oplyst, hvilket oftest betyder, at du har gratis sms/mms i dit nuværende abonnement. Hvis det er tilfældet, må du prøve at anslå, hvor mange sms’er og mms’er du sender i måneden.

Taletid
Igen kan du på langt de fleste telefoner, få en statistik der fortæller, hvor længe du har snakket i telefon. Dette finder du oftest inde i indstillingerne på din mobil. Kan du ikke finde de oplysninger, kan du igen gå ind på din nuværende teleoperatørs hjemmeside, hvor du kan finde informationerne. Hvis det heller ikke er muligt, så må du igen anslå, hvor meget du snakker i telefon, når du ringer op til andre.

Data forbrug
Data forbruget kan du, ligesom i de andre tilfælde, også finde på din telefon. Denne information finder du igen i telefonens indstillinger. (Eksempel: På en iPhone 4s går du ind i… Indstillinger -> Generelt -> Brug -> Mobilbrug. ) Kan du ikke finde dit forbrug på telefonen, må du igen ind på teleoperatørens hjemmeside, og finde informationen der.

De fleste danskere vil dog oftest ikke komme i nærheden af 1GB forbrug, medmindre du bruger telefonen til, at se film på youtube eller, bruger mobilens data når, du bruger computeren. Syntes du forbruget er meget højt, kan det anbefales at tjekke, om du bruger husets wifi, når du er derhjemme. Mange glemmer nemlig at forbinde mobilen til huset netværk, og dermed bruger de løs af mobilens data i stedet.

Hvad gør jeg så nu?

Nu har du en liste over samtlige familiemedlemmers reelle mobilforbrug. Jeg ville nu lægge 10% til alle forbrugstal (sms/mms, taletid og data). På den måde er du nogenlunde sikker på, at du ikke lige pludselig bruger mere end du betaler for. Nu skal du så bare finde et så billigt mobilabonnement som muligt, der selvfølgelig dækker familiens behov. Du kan enten gå ind på de danske teleudbyderes hjemmesider og se deres abonnementer og priser igennem, men det tager LANG tid og det kan være svært at holde styr på, hvad de forskellige firmaer kan tilbyde til, hvilken pris.

Du kan også gå ind på en mobilabonnements sammenligningsside som www.nytmobilabonnement.dk, hvor du hurtigt og nemt kan sammenligne de danske teleudbyderes mobilabonnementer.

Når du har fundet et mobilabonnement, der er billigere, og lever op til dine krav, så bestiller du det bare. Du skal ikke tænke over, at sige dit nuværende mobilabonnement op, da dit nye teleselskab klare det for dig. I bestillingsprocessen skal du nemlig angive, hvilket mobilselskab du bruger i dag og om du ønsker at bevare dit mobilnummer eller om du ønsker et nyt. Når du er færdig går der, som regel, op til 30 dage før du modtager dit nye sim-kort, da de fleste mobilabonnementer har en 30 dages opsigelsesfrist. Når du modtager det, sætter du det bare i din mobiltelefon og du har nu et billigere og bedre tilpasset mobilabonnement.

Hvor meget kan jeg så ca. spare ved dette?

Lad os bare sige, at i er fire personer i din husstand og, at du i gennemsnit kan spare 25 kr. pr. pers. Det svarer til 100 kroner i måneden eller 1.200 kr på et år! For bare 20-30 min. arbejde.

Hvis du så kan spare 50 kr pr. pers. sparer du altså hele 2.400 kroner om året!
Det næste skridt er så, at finde et billigere internetabonnement, hvor du sikkert kan spare noget af det samme på ca. samme tid.